
1 / 1
Efterårstur i Rødme Svinehaver
Alpevej 36, 5771 Stenstrup
🍂 Efterårets forvandling
Tag med på en guidet tur i Rødme Svinehaver – et af Fyns smukkeste overdrev i Egebjerg Bakker tæt ved Svendborg. Her finder vi åbne overdrev, skov og spor fra istiden, hvor store sten og bakker vidner om naturens egen rytme gennem århundreder.
Efteråret breder sine farver ud over landskabet. Løvets grønne toner skifter til guld, rød og brun, luften er frisk og fugtig, og skovbunden dufter af svampe og muld. På overdrevet går vi på udkig efter vokshatte – små farvestrålende svampe, der kun findes på næringsfattig jord, som er uberørt af intensiv drift. De står som små lysglimt i græsset og fortæller om et sjældent naturmiljø.
🦋 Sansning og nærvær
På turen inviteres du til at opleve skoven og overdrevet med alle sanser. Vi laver små enkle øvelser, der skærper opmærksomheden og giver plads til ro, refleksion og forbundethed med stedet. Jeg glæder mig til at dele min yndlings efterårsleg - “Fang Bladet” - hvor vi skal prøve at gribe blade, som falder fra træerne inden de rammer jorden.
🌍 Geoparkens fortælling
Undervejs får du indsigt i Geopark Det Sydfynske Øhav og de landskabsformer, som istiden har skabt netop her. Vi ser på, hvordan geologi og kulturhistorie væves sammen med nutidens natur.
🌿 Naturforbindelse Sydfyn
Naturforbindelse Sydfyn er mere end ture i landskabet – det er et fællesskab, hvor vi mødes i øjenhøjde, deler erfaringer og finder næring i naturens rytmer. Vi skaber rammer for refleksion, bevægelse og forundring, så naturen kan spejle os og minde os om vores plads i det større kredsløb. Vores tilgang er, at oplevelsen kommer først, og viden giver mest mening, når nysgerrigheden er vækket gennem sanserne. Vi arbejder med sanselighed, langsomhed og tilstedeværelse – altid med kærlighed til naturen, respekt for hinanden og åbenhed for det, der opstår undervejs.
Kort og godt indeholder turen:
📍 Praktisk information: Turen er for alle, der ønsker en pause fra hverdagen og en stærkere forbindelse til landskabet. Vi går ca. 4 km i kuperet terræn med tid til både fortællinger, stilhed og fællesskab undervejs.
Kort og godt indeholder turen:
- En dybere oplevelse af efteråret i Rødme Svinehaver
- Små øvelser til at finde ro og nærvær i naturen
- Indblik i områdets geologi og kulturhistorie
- Inspiration til at tage naturens rytmer med ind i hverdagen
📍 Praktisk information: Turen er for alle, der ønsker en pause fra hverdagen og en stærkere forbindelse til landskabet. Vi går ca. 4 km i kuperet terræn med tid til både fortællinger, stilhed og fællesskab undervejs.
- Tid: 10.00–13.00
- Sted: Vi mødes ved Egebjerg Mølle og går en tur i Rødme Svinehavers efterårsklædte natur
- Pris: 120 kr. for voksne (+15 år) / 60 kr. for børn (+3 år)
- Billetter bestilles ved at trykke på kommende datoer
Praktisk information
Tak for, at du har tilmeldt dig denne tur! Dine billetter er vedhæftet i denne e-mail. Husk at tage dem med.
Hvad skal du ellers medbringe?
Praktisk tøj til vejret. Især er gode sko/støvler der kan tåle vand en god idé, da der kan være våde områder. Påklædning efter 3-lags-pricippet kan også være en god idé, da det er en effektiv måde at klæde sig på til udendørs aktiviteter, især i skiftende vejr.
Tag gerne snacks og vand med til turen og evt. madpakke til bagefter, hvis du har lyst til at blive efterfølgende og spise sammen, hvor vi kan dele indtryk og refleksioner efter turen.
Hvor mødes vi?
Turen starter og slutter ved Egebjerg Mølle Naturrum, hvor der er toilet og vand. Parkeringspladsen ligger på Alpevej og er 5 min væk på gåben. Den kan findes på Google Maps ved at søge på "Skovhuggeren MTB parkering". Billederne nedenfor viser parkeringspladsen set fra Alpevej og vejen fra parkeringspladsen til Egebjerg Mølle Naturrum.
Jeg ser frem til at se dig til:
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.

Om Naturforbindelse Sydfyn
Naturforbindelse Sydfyn arbejder med at genskabe menneskets dybe relation til Naturen, andre mennesker og en selv gennem oplevelser, fordybelse og praksis.
Læs mere på vores hjemmeside:
www.naturforbindelsesydfyn.dk
Læs mere på vores hjemmeside:
www.naturforbindelsesydfyn.dk